Valget af selskabsform afhænger af flere faktorer som virksomhedens størrelse, kapitalbehov, risiko, og ejernes ønsker om hæftelse.

Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber er ofte populære blandt mindre virksomheder eller startups, hvor der er behov for enkelhed og lavere omkostninger ved stiftelsen.

Anpartsselskaber er ideelle, når der ønskes begrænset hæftelse, og der er tilstrækkelig kapital til rådighed.

Aktieselskaber anvendes typisk af større virksomheder, som har brug for mere omfattende kapital og ønsker at kunne tiltrække investorer.

Omkostningerne ved at stifte et selskab varierer afhængigt af selskabsformen. For en enkeltmandsvirksomhed er omkostningerne typisk lave, da der ikke kræves indskudskapital.

For anpartsselskaber og aktieselskaber er der krav om en minimumskapital på henholdsvis 40.000 DKK og 400.000 DKK.

Udover indskudskapitalen kan der også være udgifter til juridisk rådgivning, revisorbistand samt gebyrer til Erhvervsstyrelsen for registrering af selskabet.

Registrering af et selskab foregår via Erhvervsstyrelsens online portal, Virk.dk. Her skal man udfylde en række formularer med oplysninger om selskabet, herunder selskabets navn, adresse, ejerstruktur, og selskabsform.

For anpartsselskaber og aktieselskaber kræves der også vedtægter og stiftelsesdokumenter.

Når alt er indsendt og godkendt, modtager man et CVR-nummer, som fungerer som selskabets officielle identifikationsnummer.

Vedtægter er selskabets interne regelsæt, som beskriver, hvordan selskabet skal drives og administreres.

De indeholder typisk oplysninger om selskabets formål, kapitalstruktur, generalforsamlingens beføjelser, bestyrelsens ansvar og procedurer for beslutningstagning.

Vedtægterne er vigtige, fordi de fungerer som en kontrakt mellem ejerne og selskabet og sikrer, at alle parter har en fælles forståelse af, hvordan selskabet skal fungere.

Selskaber i Danmark er underlagt en række skatteforpligtelser. De skal blandt andet betale selskabsskat, som i øjeblikket er 22% af selskabets overskud.

Derudover skal selskabet opkræve og afregne moms, hvis det sælger varer eller tjenesteydelser. Selskaber er også forpligtet til at indberette årsregnskaber til Erhvervsstyrelsen, hvilket typisk kræver assistance fra en revisor.

Ja, det er muligt at ændre selskabsformen efter stiftelsen.

Dette kan ske af forskellige årsager, f.eks. hvis virksomheden vokser, og man ønsker at gå fra en enkeltmandsvirksomhed til et anpartsselskab for at opnå begrænset hæftelse.

Ændring af selskabsform kræver dog, at man følger de lovbestemte procedurer, som kan omfatte godkendelse fra generalforsamlingen, ændring af vedtægter, samt opdatering af registrering hos Erhvervsstyrelsen.

En ejerbog er en registrering af selskabets ejere og deres ejerandele. Alle anpartsselskaber og aktieselskaber er forpligtet til at føre en ejerbog.

Ejerbogen skal indeholde oplysninger om hver enkelt ejer, herunder navn, adresse, CPR-nummer (eller CVR-nummer for juridiske personer), og størrelsen af deres ejerandel.

Formålet med ejerbogen er at sikre, at der er en klar og ajourført oversigt over, hvem der ejer selskabet, hvilket kan være afgørende i forbindelse med beslutningstagning og fordeling af overskud.

Hvis et selskab går konkurs, betyder det, at selskabet ikke er i stand til at betale sine kreditorer.

I sådanne tilfælde vil en kurator blive udpeget til at håndtere selskabets aktiver og forpligtelser.

For selskaber med begrænset hæftelse, som anpartsselskaber og aktieselskaber, vil ejernes personlige aktiver normalt ikke blive påvirket, da de kun hæfter med det indskudte kapital.

Dog kan der opstå undtagelser, f.eks. hvis ejerne har stillet personlige garantier.

Ja, udenlandske statsborgere kan stifte et selskab i Danmark.

Det kræver dog, at de overholder de samme regler som danske statsborgere, herunder registrering hos Erhvervsstyrelsen og overholdelse af dansk selskabslovgivning.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få en lokal repræsentant eller bestyrelsesmedlem, hvis selskabet ikke har en fast adresse eller ledelse i Danmark.