Hvad er en ejeraftale?

En ejeraftale – også kaldet aktionæroverenskomst eller anpartshaveroverenskomst – er et yderst vigtigt juridisk dokument at få på plads, hvis man er flere ejere i et selskab. Ejeraftalen klarlægger en række vigtige spørgsmål for det fremtidige arbejde i selskabet. Den bør indrettes således at den optimalt passer til det fælles selskab og de individuelle ejere. Den bør derfor løbende opdateres efter behov.    

Hvorfor skal vi have en ejeraftale?

En ejeraftale regulerer de juridiske forhold mellem kapitalejerne i selskabet. Ejeraftaler forpligter således alene ejerne, men ikke selskabet. En væsentlig årsag til, at ejere vælger at indgå ejeraftaler er, at ejeraftaler, modsat vedtægter, ikke er offentligt tilgængelige.

Det aftales f.eks. i ejeraftalen, hvorvidt hver kapitalejer har lov til at indstille et eller flere medlemmer til valg i bestyrelsen, forkøbsrettigheder, finansieringsforpligtelser mm. Gennem ejeraftaler kan selskabsdeltagerne danne rammerne for det interne, fælles arbejde og sådan binde hinanden til at udøve deres rettigheder i selskabet.

Ejeraftaler kan omfatte flere forskellige emner, herunder:

• Forkøbsrettigheder
• Rettigheder i forbindelse med kapitalejers død eller konkurs
• Salgspligt
• Værdifastsættelse ved overdragelse til tredjemand
• Konkurrenceklausuler
• Udbyttepolitik
• Beføjelser ved evt. misligholdelse af ejeraftalen

Forkøbsrettigheder

Et centralt element i en ejeraftale, men som også kan aftales i selskabets vedtægter – er at aftale hvordan det skal håndteres, hvis én af ejerne ønsker at afhænde kapitalandele. Især i mindre ejerkredse er det vigtigt og god praksis at indskrive en forkøbsret for de øvrige kapitalejere. Ofte vælger selskabet at sammenkæde ejeraftaler med vedtægterne – således, at vedtægterne f.eks. bestemmer, at en overgang af kapitalandele kræver bestyrelsens godkendelse, mens det i ejeraftalen aftales under hvilke omstændigheder bestyrelsen har ret og pligt til at meddele godkendelse/samtykke.

Rettigheder i forbindelse med død eller konkurs

Det er naturligvis vigtigt at afklare, i tilfælde af at en kapitalejer går bort eller går konkurs, hvad der skal ske med hans kapitalandele.

I tilfælde af død eller konkurs, er det muligt i ejeraftalen at aftale en salgspligt. Dertil er det en mulighed for den pågældende at efterlade sine kapitalandele til sin familie/ægtefælle.

Salgspligt

Det er i et ejerskab altid nødvendigt at have denne bestemmelse med, idet det kan være i selskabets eller ejerkredsens bedste interesse, at en ejer kan tvinges til at sælge sine kapitalandele.

Det forebygger eventuelle konflikter ved længerevarende sygdom eller død, eller hvis samarbejdet eventuelt ikke fungerer grundet uenigheder.

Salgspligten er et vigtigt element for ejeraftalen. Den bidrager til at varetage den fælles ejerkreds bedste interesse ved, at kunne tvinge en ejer til at videresælge sine kapitalandele. Denne del af ejeraftalen kan derfor virke præventivt på fremtidige konflikter.

Værdifastsættelse ved overdragelse til tredjemand

Det er ligeledes vigtigt at regulere, hvordan selskabets værdi skal fastsættes ved et salg mellem ejerne.

Værdifastsættelse ved salg til tredjemand skal ske efter et armslængdeprincip for at undgå konflikter med SKAT. Det anbefales at værdifastsættelse foretages af en uafhængig revisor. Når ejerkredsen ikke til enighed om hvem, er det selskabets revisor der udpeger denne.

Konkurrence- og kundeklausuler

Konkurrence- og kundeklausuler er blandt de typiske bestemmelser som indføres i en ejeraftale, netop for at sikre sig, at en kapitalejer ikke har et sideløbende engagement, som konkurrerer med selskabet.

Klausulerne gælder typisk både under og efter ejerskabet.

Kapitalejerne har som udgangspunkt et ønske om, at selskabet ikke skal møde konkurrence fra egne kapitalejere. Desuden anvendes konkurrenceklausuler ofte i ejeraftaler, så længe kapitalejerforholdet varer, og ofte en periode efter ejerforholdet er slut.

Økonomi og finansiering

Afsnittet omhandler de økonomiske forhold blandt kapitalejere. Ejeraftalen kan behandle kapitalejers forpligtelse til at finansiere evt. fremtidig drift, eller om selskabet skal kunne tilvejebringe denne. Herunder aftales også, hvorvidt kapitalejer er forpligtet til at indskyde yderligere midler ved fremtidige kapitalforhøjelser, yde lån eller stille sikkerhed for lån ydet af tredjemand. 
Ovenstående vilkår er vigtige beskrive i ejeraftalen og ikke i vedtægterne, da ejeraftalen indeholder detaljerede vilkår, som kapitalejerne ofte ikke ønsker, at offentligheden får kendskab til.

Udbyttepolitik

For minoritetsejere kan det være særligt relevant at få afklaret dette forhold i ejeraftalen. Ejeraftalen skal overholde selskabslovens regler mens den har den fremtidige drift er for øje, således at selskabet ikke tømmes for værdier og hermed overlader en negativ egenkapital, fordi kapitalejerne blev for ”grådige”.  

Misligholdelse

De almindelige misligholdelsesbeføjelser kan anvendes ved brud på ejeraftaler. I modsætning til selskabets vedtægter som uden videre har gyldighed overfor alle i selskabet, medfører ejeraftaler kun en binding af dem som er part i aftalen (ejerene). Dermed sagt, er det ikke muligt at aftale hvad som helst i ejeraftalen. Ejeraftaler der er i strid med præceptiv lovgivning er ugyldige.

Generelt

Ejeraftaler indeholder ofte særaftaler blandt medejerne, som ikke er nedskrevet i vedtægterne. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at selskabets vedtægter gør sig gældende, hvis der opstår uoverensstemmelser mellem vedtægterne og ejeraftalen. Her ligger et arbejde i at samstemme de to dokumenter, så de stemmer overens.

Ønsker I bemærkninger til jeres nuværende ejeraftale eller udarbejdelse af en ny ejeraftale som er skræddersyet jeres behov, er I velkomne til at kontakte enten advokat Daniella Maria Hedehøj eller advokatfuldmægtig Mansour Bandri.